|
DKCH, IHFCH, Quax vom Campemoor (Balder)
AK, FP, HD-A Clubsieger, BOB, Wismar 2009, IHF-Champion, Klub-Champion, (ECVO - OK ATTEST FOR ØJENUNDERSØGELSE)
Balder var en schwarzmarken (sm) han; født 5. oktober 2005 i Oldenburg, Tyskland. Indført fra kennel Campemoor, beliggende i byen Bramsche under Landesgruppe Oldenburg-Niedersachsen.
Læs evt. om hvordan det gik, da vi kørte ned for at hente ham (klik på menupunktet "At få en hvalp i huset" ude til venstre).
Godt seks måneder gammel deltog Balder i en NZB (Nachzuchtbeurteilung) i Oldenburg. Her bedømmes hundene i et kuld enkeltvis såvel på det mentale som det eksteriørmæssige område, af specialuddannede dommere. Bedømmere og opdrætter Angelika Fox-Frick var yderst tilfredse med beskrivelserne.
Balder er far til Kennel Hofmachers L-kuld, Kennel Hova-Vaengets C-kuld og Kennel Widhovs A-kuld.
Balder var hengiven. Altid klar - og respekteret for sin venlighed og dygtighed. Havde mange forcer. Gik bl.a. flotte lange og svære spor. Elskede forsvarsarbejdet. Vandt flere konkurrencer i lydighed og var suveræn i en udstillingsring. Balder vandt Hovawartudstillinger i Tyskland, Sverige og Danmark. Den seneste kun et par uger før kræften indhentede ham.
Balder blev desværre kun 7½ år gammel. Han vil blive savnet.
01. juni 2013:
Balder vandt Dansk Hovawart Klubs forårsudstilling i Roskilde og er dermed Klub-Champion.
28. april 2013:
Balder vandt Kredskonkurrencen (Odsherred) i Lydighed med 141,60 point ud af 150 mulige;
og er dermed oprykket til B-klassen fra næste sæson.
07. april 2013:
Balder blev nr. 2 ved Kredskonkurrencen (Kalundborg) i Lydighed - fik en halv oprykning til B-klassen.
24. marts 2013:
Balder vandt DCH-Odsherreds lokale mesterskaber med 135,25 point ud af 150 mulige.
30. juli 2012:
Balder vandt Dansk Hovawart Klubs efterårsudstilling i Fredericia. 28 hunde var tilmeldt.
Da det samtidig var tredje specialudstilling i tre forskellige IHF-lande, hvor det lykkedes ham at opnå det grønne "Antwartschaft, Championat IHF", er han nu IHF-Champion.
11. juli 2012:
Balder har bestået sporprøven FPR 1 (Fährtenprüfung).
08. juli 2012:
Balder deltog i Den svenske Hovawartklubs udstilling i Osby. 71 hunde var tilmeldt. Han hyggede sig gevaldigt med med to af sine svenske børn, Anistetta og Amaretto. De gik et par ture, og han nussede lidt om dem.
Og ind imellem løb han rundt i Ring 1, hannernes udstillingsarena, faktisk så godt - og flot, at han først blev "Bedste Champion" - derefter "Bedste Han" - og sidst, men ikke mindst "Best in Show" med IHF-Certifikat.
12. januar 2012:
Balder er blevet far til 8 dejlige hvalpe i Sverige. Kennel Widhovs A-kuld.
29. oktober 2011:
Balder blev nr. 3 ved DCH-Odsherreds klubmesterskaber.
01. maj 2011:
Balder har bestået Færdselsprøven (FP). Det foregik i Assens på Fyn. Se evt. billeder fra dagen ved at trykke på fotoet:
28. juni 2010:
Balder (Quax vom Campemoor) er blevet Dansk Champion (DKCH)
CERT på Dansk Hovawart Klubs udstilling i Næstved 2008
CERT på Dansk Hovawart Klubs udstilling i Næstved 2009
CERT på Dansk Hovawart Klubs udstilling i Næstved 2010
30. juni 2009:
Clubsiegerschau 2009 skulle i år foregå i Wismar. Landesgruppe Nord stod som årets arrangør og havde fundet frem til den smukke Bürgerpark i den vestlige del af den gamle traditionsrige by.
I alt var der lidt over 100 hovawarter tilmeldt, de fleste selvfølgelig fra Tyskland; men også otte andre lande var repræsenteret, her iblandt fire hunde fra Danmark.
Og vi klarede os flot på denne smukke dag i det flotte landskab. Hos tæverne opnåede Carsten og Amba (vom Birkenvenn) "Excellent" i den stærkt besatte "Åben Klasse", hvor de senere blev udråbt til 3. vinder. Merete og Mor Iza gik et godt parløb og scorede et "Very Good" i samme klasse.
Hos hannerne fik Andreas og Saxo (Emil von de Wismarsche Bucht) et flot "Excellent" i "Åben Klasse".
Og så var der lige vores egen onkel Balder (Quax vom Campemoor), som bare bliver bedre og bedre i ringen, efterhånden som dagen skrider frem.
Balder stillede op i "Åben klasse" med 21 konkurrenter og vores højeste forventning syntes opfyldt, da vi var blandt de sidste fire i ringen. Det blev et sandt udholdenhedsløb, den ene runde efter den anden. Og endelig blev vi stoppet af dommeren Heike Lorenz-Haag, som overraskende udpegede os som vinder. Det var næsten ikke til at tro. Lille pjuskede Balder, som vi hentede for lidt over tre år siden nede i Oldenburg, stod nu ved et-tallet i en af de mest traditionsrige og stærkest besatte udstillinger i Tyskland. Utroligt!
Men det var ikke ovre endnu. Vi skulle blive i ringen og dyste mod vinderne af henholdsvis Mellem-, Champion-, Brugshunde-, og Æresklassen, og sandelig om Balder ikke fortsatte, hvor han slap med sin fine fremførelse. Tilskuerne klappede taktfast og den lille danskerkoloni kom med mange opmuntrende tilråb, mens vi løb rundt. Hurtigt var der kun Balder og den smukke brugshund "Baxter ex Canis Lupus" tilbage, og snart efter blev vi annonceret som vinder i højtalerne. Fantastisk! Clubsiegertitlen for bedste han var hjemme. Jamen det var ikke til at tro. Et eller andet sted ventede (og frygtede) man, at vækkeuret nu snart ville kime og kalde én tilbage til virkeligheden fra en underfuld drøm; men nej - det var sandt.
Det var dog ikke forbi endnu. Dagens "Bedst i Racen" eller "BOB" som tyskerne siger, skulle også findes. Dagens Clubsieger hos tæverne den kulsorte "Cayenne vom Haselrieder Wald" kom i ringen, og vi skulle snart til den igen. Balder varmede op med at lægge sig afslappet på ryggen for at blive kløet lidt på maven, og så var han klar igen til de næste mange løberunder i ringen. Vi løb og vi løb, så sveden haglede. Gisbert Langheim interviewede undervejs forskellige tilskuere om deres bud på en endelig vinder; mens vi knoklede videre med overhængende fare for systemnedbrud hos førerne. Men Balder var fuldstændig upåvirket af al virakken. Han løb som om, at det kunne han blive ved med til solen gik ned. Og han blev tilsidst belønnet med endnu en 1. plads og en fornem "BOB-titel" som dagens bedste udstillingshund.
Et stort tillykke til vores kære opdrætter Angelika Fox-Frick, som tillidsfuldt gav os lov til at få Balder, og som gennem mange, mange år har opdrættet så mange fine brugshunde - og nu altså også en Clubsieger.
Se billederne fra udstillingen ved at trykke på ovenstående foto eller gå ind under "Nyheder" og find "Linkfotoet"
4. april 2009:
Balder har i dag været en tur i Undløse og har bestået mentaltesten. Sammenholdt med hans udstillings- og HD-resultater, resulterer dette i, at han nu er avlskåret (AK).
Vi fik her bekræftet, at vi har en dejlig hund, der er hengiven mod sin flok (familie), samt kærlig og imødekommende overfor andre mennesker. Balder har masser af jagt- og byttedrift, som vi jo har glæde af i den daglige træning. Han var koncentreret og målbevidst under hele forløbet. En stor tak til Birkas far Tom, som filmede. Godt bagefter at se det hele fra en anden vinkel.
1. juni 2008:
Balder viste sig igen fra sin flotte side. Mens Iza slappede af derhjemme efter sin succesrige tur til Harzen, deltog Balder i dag d. 1. juni i Dansk Hovawart Klubs Forårsudstilling i Næstved. Fik en flot bedømmelse, som først resulterede i et lilla bånd (Excellent) og siden i et rødt/hvidt af slagsen. Hans første CERT (certifikat). Godt gået - onkel Balder
20.maj 2007:
Balder ÅK1 V2. Foto: Jens Nordstrøm
Balder gjorde det rigtig godt på Dansk Hovawart Klubs forårsudstilling i Næstved i dag søndag d. 20. maj 2007. Var oprindelig tilmeldt i Mellemklassen; men blev flyttet over til 10 store drenge i Åben klasse. Balder gik dog uimponeret til opgaven med sine bare 19 måneder på bagen. Hyggede sig gevaldigt i ringen og var absolut ikke utilfreds med at have dommeren helt for sig selv under første del af bedømmelsen. Fik en flot bedømmelse og dertil hørende 1. præmie. Senere i vinderklassen bland hannerne blev han kun overgået af, skulle det senere vise sig, dagens bedste han – Anton; der med Henrik i den anden ende af linen, viste sig fra sin bedste side. Godt gået Balder.
12. maj 2007:
Foto: Jens Nordstrøm
Balder har været i Undløse i dag for at gennemføre DKKs mentalbeskrivelse. Det kan jo være nemt bare at være sig selv, og det var hvad Balder skulle i dag. Et af de væsentligste aspekter omkring beskrivelsen går på, at man som hundefører efterfølgende får et stykke værktøj med hjem, som kan bruges i det videre arbejde med hunden. Det blev klarlagt under testen, hvor Balder har sine styrker og hvor han evt. skal støttes lidt i sin videre udvikling? Det sociale, samværet med andre og legen, er et område der falder Balder let. Det er sjovt at trække sæk med testlederen og kontaktvilligheden er stor. Ved de forskellige overraskelser vælger han at forflytte sig et stykke væk, indtil han lige har fået tjek på, hvor omfattende truslen reelt er. Så vender han tilbage til udgangspunktet og viser her en yderst fornuftig afreaktion. Der er jo ingen grund til at blive stående på sporet, når toget kommer buldrende. Fornuftigt nok at fjerne sig og derefter danne sig et overblik. Og så fik vi konstateret at Balder ikke er skudræd. Han kigger lige en gang når braget lyder, hvorefter han ivrigt genoptager legen. En god dag i det midtsjællandske.
10. marts 2007: Efter at vi har gået og ventet utålmodigt i en måned på kennelklubbens besked vedr. resultatet af Balders HD-fotografering, har vi i dag fået den gode meddelelse, at han har A-hofter.
Vil du se flere billeder af Balder (Quax vom Campemoor), så tryk på billedet:
Balders Stamtavle:
Balders far Bojan vom Vögele Hof (og sønnen Balder til højre)
Bojans hjemmeside: http://www.gruenbacherwehr.de/index.html
Balders mor Nanou vom Campemoor
Nanou vom Campemoor
foto fra Kennel Campemoors hjemmeside
Nanous hjemmeside: http://www.vom-campemoor.de/
|