Hova-Vaengets Elliot

Hova-Vaengets Elliot

FP, HD-D

 

Søndag d. 7. oktober 2018 var Elliot til den udvidede mentalbeskrivelse

som han bestod. Generelt kan det siges, at han er en utrolig glad og venlig hunde med gode afreaktioner.

13. august 2018: Elliot har bestået Færdselsprøven til UG med kryds og slange.

Hova-Vaengets Elliot - 1,5 år gammel.

11. juni 2017: Elliot har været til mentalbeskrivelse i Langsted på Fyn. Her viste han sin stærke psyke og fysik frem på bedste måde. Hans test bekræftede vores største forventninger om en modig, venlig og selvsikker hund med eminente afreaktioner. Det lover godt for fremtiden.

20. november 2016: Elliot, som godt nok var træt efter at have hilst på sine søskende dagen før, skulle her søndag morgen til afsluttende prøve på Familiehundeholdet i DCH-Odsherred. Den driftige unge herre havde dog ingen problemer med kræfterne og besatte 1. pladsen. Der var 12 deltagere. Klik på Elliot og se lidt flere billeder.

9. november 2016: Sæsonens første sne faldt i nat og Elliot på nu fire og en halv måned skulle opleve det hvide drys for første gang. Det blev ret fornøjeligt. Havde ikke tid til at træde af på naturens vegne efter en lang nat. Skulle bare straks undersøge, hvad dette mærkelige hvide var.

28. oktober 2016: Vi har været af sted med campingvogn i det meste af en måned. Turen gik til Vadehavsområdet og det har været en spændende tur på mange måder. Det er et interessant hjørne af Danmark - både hvad angår det kulturelle og historiske, men også på grund af de usædvanlige naturværdier. Vores nyeste familiemedlem, Elliot, skulle også for første gang være rigtig væk fra de trygge rammer hjemme i Odsherred. Vi var forberedt på, at vi måske allerede måtte tage hjem efter en uge, hvis det faldt for svært at være sammen i så tætte rammer, som det er, når man lever to hunde og to mennesker på ganske få kvadratmeter.

 

Men det gik over al forventning, og blev, som vi havde håbet, en form for "dannelsesrejse" for den unge mand. Elliot har været på byvandringer i bl.a. Ribe og Tønder. Vandret langs smukke å-sving, brede sandstrande og i tætte plantager. Den faste morgentur har budt på landevej; sidde i krog udenfor butikken, hvor vi hentede morgenbrød efterfulgt af besøg hos får, gæs og kalkuner (som han er helt afslappet overfor). Der har også været masser af plads til leg og småtræning i det daglige. Elliot og hans mor, Ciska, udmærker sig også begge ved at have den indstilling, at de begge skal have otte timers nattesøvn - også når man sover i campingvogn.

 

Klik på billedet af Elliot og se lidt billeder fra turen.

Elliot og morbror Chaplin var lørdag d. 3. september 2016 en tur i Roskilde i forbindelse med Store Hestedag. Formålet var at gøre reklame for Dansk Hovawart Klub, og efter den store tilstrømning og interesse at dømme, var det en rigtig succes. De to Hovawarter var genstand for mange spørgsmål og deltog endvidere i DKKs racepræsentation. Senere kom også Asta til.

Så kom vi ind i september. De daglige udfordringer, bl.a. i form af nogle gode vandreture, bliver længere og længere; men selvfølgelig tager vi hensyn til Elliots korte ben.

Der ligger så mange naturoplevelser og venter derude, og Mor Ciska brænder efter at vise alle de gode steder. Her er det et flot view ud over Sejrøbugten.

Elliot - sidste skud på stammen her i Kennel Hova-Vaenget. Født d. 20. juni 2016 og er efter den tyske han, Malik von Arminius og vores egen tæve, Hova-Vaengets Ciska.

Elliot er venlig og yderst samarbejdsvillig, og ikke at forglemme - en rigtig selskabspapegøje.

23. august 2016: Her til aften har Elliot gået et fint driftspor. Han er MEGET ivrig efter at komme derudaf. Fatter hurtigt, hvad det drejer sig om. Det virker yderst lovende.

Klik på billedet for at komme til flere billeder af Elliot