Følg B-kuldet

        

Følg B-kuldet    

27. oktober 2018: Vi har fået en lille efterårshilsen fra Milla (Hova-Vaengets Bascha).

 

Hendes ejer Klaus skriver bl.a.:

"Hun er er glad, forventningsfuld, trofast, vagtsom og "fræk", akkurat som da hun var hvalp, for mere end 10 år siden. Omend i en nu noget mere afdæmpet form.....

Nytår 2015, snuppede hun en enkelt forret.

Nytår 2016 spiste hun hele kransekagen, mens jeg så magtesløs til igennem vinduet ude fra haven.

I 2017 blev det kun til et fad brocolli fra køkkenet, som vi havde glemt at sætte på Nytårsbordet, ingen havde savnet det.."

 

Ja, er hun ikke dejlig?!

06. juli 2013:

Var i Hillerød og overvære Hova-Vaengets Bjørkas (Luna) flotte Avlskåring.

Vibeke stod sammen med Luna for den meget fine præstation.

12. august 2012:

Hova-Vaengets Bjørka (Luna) består den tyske BH, som svarer til den danske FP (Færdselsprøve)

Lørdag d. 18. juni 2011:

17 hunde, hovedsagelig fra vores A-, B- og C-kuld, ledsaget af en masse store og små mennesker, havde valgt at tilbringe weekenden hos altid gæstfrie Mie og Tom på Røsnæs.

Vi samledes lørdag formiddag, hvor vores instruktør Michael Nielsen gennemgik den teoretiske del omkring disciplinen "forsvarsarbejde". Bagefter var der rig lejlighed til at afprøve dele af det i praksis.

Al indøvelse foregår gennem leg og hundene elsker det. 

Eftermiddagen var sat af til sporarbejde, og efter en kort teoretisk introduktion, begav vi os af sted i bilerne mod sporarealerne beliggende på sydsiden af halvøen Røsnæs . I det flotte istidslandskab, hvor bakker og dale skiftevis afløser hinanden, og hvor havet med udstigt til Fyn runder horisonten flot af, lagde vi vores spor. At vi oven i købet kom til at "arbejde" mellem endeløse rækker at vinstokke, gjorde kulissen endnu mere mindeværdig. Det sydlige Europa føltes pludselig ikke så langt væk her ved Costa Kalundborg. 

Aftenen tilbragte vi i det store telt, hvor snakken gik; mens grillerne varmede om kap for at tilfredsstille de mange sultne munde. Hundene var meget trætte; men livede op, da den sidste aftenstur skulle gåes. Der var meget, meget stille, da natten sænkede sig over den lille hundelandsby.

Næste dag var der morgenbuffé, og ikke mindst hundesnakken tog igen snart fart, i form af konstruktive forslag om kommende træningsweekender. Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske.

Efter at vi havde pakket det store telt sammen - det går stærkt, når man er mange - sluttede vi af med en tur langs stranden, hvor mange badede (hundene).

Tak til de mange, der gjorde weekenden mulig. I og jeres dejlige hunde gør det godt.  

Hvis man vil se billeder fra hvalpetræffet, så klik på billedet øverst. God fornøjelse.   

Weekenden (d. 19.-20. juni 2010) har budt på et dejligt hvalpetræf for B-kuldet.

             B-kuldet på sporet                

Vi var otte hovawarter samlet - heraf seks "hvalpe", som har haft et par gode dage sammen.

Temaet var denne gang koncentreret om disciplinen spor, og selvfølgelig

var der masser af plads til hundesnak og socialt samvær.

Tak til Mie og Tom for deres store gæstfrihed,

og til Gerda for hendes uforglemmelige hjemmebag.

Klik dig videre til billeder fra arrangementet

        Milla (Hova-Vaengets Bascha) - nu dog næsten 1½ år gammel.

Der kom et brev, som handlede om en rigtig hovawart:

"Hej Merete og Claus,

Håber i havde en god ferie i det franske og I alle fire har det godt. Det bliver spændende med den forestående parring af Iza og Balder.

Tak for videoen, som jeg allerede har set et par gange -særligt det med spøgelserne....

Her en kopi af Milla's mental-test, for det tilfælde i kan bruge den til noget.

Det går rigtigt fint med Milla. Har lige været til dyrlæge (vacc.) og dyrlægen synes hun er en meget flot hund (vægt, tænder, pels, væsen, det hele!), men sådan er det jo bare med Hovawarter.....

Tina går til (DHC) træning med hende med hovedvægt på sporøvelser. Hun elsker det og er ved at være rigtigt dygtig. Jeg tager flest af de lange ture og "træner" lydighed. Også her er hun rigtig god. Efterhånden kan jeg holde hende tilbage i enhver situation uden snor, hvis vi møder andre mennesker/hunde eller andet.

Således havde vi sent lørdag aften en speciel oplevelse da vi opdager en person i mørket som ikke vil give sig til kende, da jeg råber til ham om han har hund med sig. Da jeg kommer næsten helt op til ham rejser han sig op og går hen imod os. Milla stiller sig frygtløst imellem og knurrer, men bliver stående da jeg siger det til hende. Hun får snoren på og personen er nu kommet helt hen til os: Det viste sig at være en politibetjent der havde gemt sig på marken i forbindelse med overvågning af en fest på en nærliggende "rocker-borg". Hun falder øjeblikkeligt til ro, da jeg taler med ham og hilser efterfølgende pænt. Sådan! Fars pige.

Jo, der sker noget når man har en rigtig Hovawart, men det ved I jo godt....

Håber vi ses snrt.

Kind regards

Klaus Nielsen"

20.-21. juni 2009:

 

Vi har haft hvalpetræf i Nordvestsjælland hos Hova-Bonde´s Birka. Dejlige dage med masser af hundesnak, lange gåture, byttedriftlege og introduktion vedr. "udstillingsfiduser".

Klik på nedenstående ikon og kom videre til masser af billeder fra weekenden: 

Søndag d. 11. januar 2009:

 

”Frisk vind til kuling fra sydvest. Temperaturen omkring frysepunktet”. Sådan lød vejrmeldingen for søndag d. 11. januar 2009 - dagen hvor vores B-kuld var inviteret til hvalpetræf på Trundholm moses forblæste arealer.

Og kom der så nogle? Ja, alle ni hvalpe og deres familier – flere langvejs fra -troppede op for at hilse på hinanden. Det var fantastisk at se så mange dejlige hovawarter i utrættelig leg. Hvalpene, som jo nu vægtmæssigt bevæger sig i omegnen af de 25 kg, nød virkelig hinandens selskab, og man var ikke ét sekund i tvivl om, at de kunne genkende hinanden. Den gode uforpligtende leg fra hvalpegården vendte med ét tilbage, som om at tiden bare havde stået stille.

Flere peb højlydt af glæde ved gensynet med os, og enkelte kunne ikke holde en lille glædestår tilbage. Det var simpelthen rørende.

Efter frokost afholdt vi en ”for sjov konkurrence” mellem hannerne og tæverne, hvor der var både teoretiske spørgsmål og praktiske øvelser. Vi skal ikke her komme nærmere ind på resultatet, men bare i forbifarten nævne at tæverne blev en yderst flot nr. to på prispallen.

Og så stor ros til alle familierne. Hvalpene var både tillidsfulde, veltrimmede og omgængelige. Virkelig en fornøjelse at se og opleve.

Vi siger tak for en uforglemmelig oplevelse.

Klik på billedet og se billeder fra dagen.

Fredag d. 19. september 2008:

 

Hvalpene er nu otte uger gamle. Som nævnt i forrige uge skulle vi have besøg af Chipmanden, hvalpetesterne og vores dyrlæge.

Chipmanden, som vi her i huset kalder kanylemanden (født Ole) fik givet samtlige hvalpe en indbygget stregkode, som kan aflæses med en scanner. Alle undtagen store Bjørka, som udstødte et lille piv, tog det hele med nærmest ophøjet ro. De er seje.

ÅÅÅÅÅÅÅÅ jeg ler ....

... når jeg ser mig selv

så skøn ... i spejlet der...

De mere litteraturstærke vil vide at ovenstående arie udgydes af Den milanesiske Nattergal - Divaen fra Milanooperaen - Madame Bianca Castafiore.

... men det var ikke den Bianca, som deltog i vores hvalpetest tirsdag; det var derimod Hova-Vaengets Bianca. Resten af hvalpeholdet var selvfølgelig også igennem den lille prøvelse; men det var altså her vi fik taget en lille billedserie. Kan ses i Galleriet. Led efter albummet "Hvalpetest"

Dagen viste at det bare var et superkuld.

Og så var der lige onsdag, hvor Stine, vores dyrlæge kom forbi, for at sundhedstjekke hele banden.

Samtidig med at hun kunne konstatere at de var sunde og raske, benyttede hun også lejligheden til at vaccinere dem bag i.

Torsdag var otte ugers fødselsdagen, og dermed også tidspunktet hvor hvalpene må forlade hvalpelandsbyen. De kommende dage siger de alle farvel. Det er selvfølgelig vemodigt; men samtidig gør bevidstheden om, at de alle skal til gode og ansvarlige familier, afskeden nemmere.

Snart skal hvalpegården pakkes sammen. Så må vi se om Onkel Balder består sin Mentaltest og dermed bliver avlskåret, når det kommende forår viser sig. I sin tid, da vi hentede ham i Tyskland, var det tanken at han genetisk skulle passe til vores avlstæve Iza, så hvis alt går som planlagt, vil der på et eller andet tidspunkt komme et kuld hvalpe efter de to - der er noget at glæde sig til.

Torsdag d. 11. september 2008:

 

Hvalpene er nu syv uger gamle. Her til morgen lå disen hen over hvalpelandsbyen. En vindstille fugtig, men også mild septembermorgen med udsigt til sol op af dagen. Det var smukt. Vi bevæger os nu ind i den sidste uge, hvor flere ”praktiske” opgaver skal for hånden.

Mandag får vi besøg af chipmanden, som foruden de store kanyler også medbringer hvalpenes DKK-stambøger. Han forsikrer, at de små ikke vil føle ubehag ved hans stregkodeindgreb, hvilket da også falder i tråd med vores oplevelser, da A-kuldet sidste år modtog samme behandling.

Tirsdag får vi besøg af to hvalpetestere fra henholdsvis hovawart- og rottweilerklubben. Det tager det meste af dagen, og bagefter foretager de en kuldbesigtigelse, for at se, om det er nogle ordentlige hvalpe vi har (det er det J). Efterfølgende gennemgår de hver enkelt hvalps test sammen med os, således at vi selv senere på dagen har et godt supplement til vore egne iagttagelser, når vi skal finde frem til, hvilken hvalp der passer bedst til den enkelte familie.

Onsdag kommer Stine fra Odsherred Dyrehospital forbi. Hun undersøger den enkelte hvalp på kryds og tværs og udfærdiger en personlig sundhedsbog. Otte ugers vaccinationen gives og indtegnes.

Og så når vi frem til torsdag, som er dagen hvor vi begynder at overdrage hvalpene til deres nye familier. Det fortsætter så weekenden over. For nogle er det en glædens og forventningsfuld dag (hvalpekøberne); mens den for andre mere bliver forbundet med vemod (os). Men udsigten til at hvalpene skal videre til gode familier, afhjælper den svære afskedsstund. Vi kan jo rent praktisk heller ikke beholde alle hvalpene - det ved vi godt; men alligevel er det lidt svært, for vi kan jo ikke undgå at knytte os til de små.

Ellers har den forløbne uge haft fællesnævnerne: Selvstændighedstræning og flere sociale udfordringer. For at starte med det sidste, så er der nu livlig aktivitet i hvalpegården med nye fælles legeudfordringer. Den store balje med de mange kulørte bolde, afstedkommer flere territorialkampe hvalpene imellem. Hvem kommer først op i den? Hvem får tilranet sig de bedste bolde (er altid dem en anden har); og så triller de bare så dejligt, hver gang man tigerspringer efter dem. Hver aften skal vi mennesker bøje vore ømme rygge 30-40 gange for at samle dem sammen til næste dags leg. Det er endnu ikke lykkedes at lære hvalpene at bringe dem tilbage i baljen, når legen er forbi.

En vippe er også blevet en del af det faste inventar i hvalpebyen. Havde regnet med at de meget forsigtigt ville betræde den lumske ”op og ned – overraskelse”; men nej, de stimlede straks sammen om det nye gymnastikredskab, for hurtigt at mase sig frem til en fælles vippetur, uden at det skulle være noget særligt udfordrende og farligt. Fælles kender hvalpene absolut ingen grænser for udfordringernes størrelse. Plastikdupperne som holder tværpinden under vippen er også yderst populære – at gnave i.

Og vores sidste ”udfordring” – tunnelen, blev pludselig som et lyn fra en klar himmel, kastet ind til hvalpene. Vi var parate med kameraet for at forevige når den første af de modigste ville tage det store skridt, at kigge forsigtigt ind i tunnelens ”mørke”. Vi nåede ikke så meget som at overveje vinkel og indstilling af blitz. Straks kastede samtlige ni indbyggere sig over det nye legetøj. Lå på kryds og tværs oven på; trillede af og på; væltede omkring hulter til bulter mellem hinanden – et sandt kaos. Én enkelt hvalp måtte redes ud fra tunnelens indre, for straks efter at spæne tilbage til, hvor den kom fra. Efterfølgende har vi kaldt oplevelsen: ”Kampen om søslangen – og hvordan man bedst bider sig fast i nakken på sådan en djævel”. Senere har hvalpene fået et mere afdæmpet forhold til tunnelen. Nu har de også fundet ud af, at den er ideel til at sove middagslur i – specielt hvis man er en tre-fire stykker. Kreativiteten kender ingen grænser. Når tunnelen er pakket sammen, ligner den en lille blå tønde, som står på højkant. En lille blond dame var den anden dag hoppet op i den – ligeledes en fortrinlig soveplads.

Selvstændighedstræning: Består for vores vedkommende i, at den enkelte hvalp ”udsættes” for forskellige nye udfordringer. Den er eksempelvis alene ude i den ”store” have, uden for den trygge hvalpegård. Den får lov til at tøffe rundt, bruge sine sanser og opdage at nye ting = spændende oplevelser. Efterhånden er der prestige i at være den fra flokken, som har fået lov til at være uden for hegnet. Når hvalpen har vænnet sig til de større forhold, sætter vi mere målrettet ind med eksempelvis byttedrift og boldmotivation.

Se de friske billeder i galleriet. Der er både dugfriske portrætter og blandede hvalpebilleder. Der er nye fotos af Cocio og Mathilde (Hova-Vaengets Ascha) under ”Andres hovawarter”. Der er et kort videoklip fra hverdagen i hvalpelandsbyen.

Torsdag d. 4. September 2008:

 

Nu er hvalpene allerede seks uger gamle. Tiden går som sædvanlig hurtigt. De vokser stødt – både mentalt og vægtmæssigt. I den sidste uge har de hver især taget godt 1½ kg på. Foretag lige det tankeeksperiment, at vi mennesker forøgede vores legemsvægt med 33 % - på en uge. Nej, lad hellere være!

Vil fortælle lidt om hvordan en hverdag rent praktisk ser ud. Når man f.eks. sidder og kikker på hvalpenes leg, oplever man et dejlig uproblematisk forløb. Alt er idyl; men bag kulisserne er der mange overvejelser og møjsommeligt arbejde, der skal udføres.

Vi står som regel op ved 6-tiden. Hvalpene som har sovet i deres hvalpegård inde i køkkenet, er så småt begyndt at vågne. De er sultne og vil gerne ud i det fri. Mor Iza, som har sovet sammen med os, bliver lukket ud gennem terrassedøren og straks efter åbnes også hvalpegården. De hylende hvalpe myldrer nu ud for at komme først til mors mælkehaner. Hun står tålmodigt pænt og venter, vel vidende at alle hvalpe har sylespidse tænder, og at det er svært for dem at holde balancen, når de sidder under hendes bug for at drikke.

Imens forbereder vi morgenmad til de små – opblødt hvalpetørfoder iblandet lidt mælkeerstatning – og går i gang med at muge ud i hvalpegården. Alt – både aviser og det underliggende karduspapir – skal smides ud. Op i en gennemsigtig plasticsæk og direkte ud i traileren. Legetøj og tæpper skal i vaskemaskinen. Der er nok til to maskinfulde.

Maden bliver båret udenfor hvor hvalpene så småt er gået i gang med at lege, efter den lille mælketår. Iza får også lige tid til at opdrage lidt på dem, inden Onkel Balder senere dukker op og udfylder sin rolle som legeonklen med de mange skøre ideer. Maden serveres og hvalpene kaster sig over den efter princippet - først til mølle, først malet. Bagefter, når skålene er slikket rene, skal de små jo også af med noget; så der er efterfølgende rigeligt at samle op for os mennesker. Et tilbagevendende erhverv jævnt fordelt over hele dagen – og aftenen.

Indenfor støvsuges der. Hvalpene slæber meget grus og jord med ind. Efterfølgende vaskes der gulv og rent karduspapir rulles ud som underlag i hvalpegården. Ovenpå tørre aviser og vet-bedtæpper. Legetøj skal der også til.

Og så er vi lige udenfor igen: Her lægges tørre aviser under nyvaskede tæpper, og så er hvalpene efterhånden parate til deres formiddagslur.

Mens kaffen løber igennem og morgenmaden til os mennesker forberedes, får de voksne hunde mad. Ind imellem skal der jo også lige være plads til vores morgentoilette, som det så fint hedder, og så er det endelig tid til at smække en vis legemsdel i sædet, og løfte sin kop.

De store hunde skal luftes, og så er der jo lige opvasken fra de smås morgenmad. Næste måltids foder skal forberedes; der skal lige ses efter om nogle af hvalpene har fået lagt sig ud på de kolde fliser; om de har vand nok i skålene, alt imens at der skiftes indhold i vaskemaskinen. Alle hverdagsgøremål som hører sig til, når man ikke har hvalpe, skal selvfølgelig puttes ind mellem alt det andet.

Så er der lige tid til at besvare mails og foretage diverse telefonopkald. Forskellige papirer skal ordnes – det kan være forberedelse af salgskontrakter eller trykning af materiale til kommende hvalpekøbere. Fotos skal måske redigeres, så de er klar til at blive lagt på hjemmesiden, og et hegn eller en løs ledning skal lige repareres.

Det er nu ved at være middagstid, og hvalpene er efterhånden ved at være meget aktive. De får serveret mad og bagefter er der virkelig gang i dem. Alle skal prøve kræfter med hinanden. Alt skal undersøges og smages på – også os. Et blad er ikke bare et blad. En gren ikke bare en gren. En regnorm …. avrrrd! Hele verden er ny for dem, hver gang de vågner – de er bare så nysgerrige. Sidst men ikke mindst er der vedholdende pottetræning. Hunde som er ved at sætte sig for at besørge på fliserne eller måske et tæppe, flyttes tålmodigt ud på græsset.

På skift er hvalpene udenfor den trygge udendørs hvalpegård. De skal på egen hånd have lov til at udforske den store verden udenfor hegnet. Hvalpene skal stimuleres. Vi leger med bold, rusker klud, træner lidt i at gå med line, eller ligger måske bare på græsset og lader dem kravle på os. Evt. legetøj fjerner Onkel Balder med det samme. Har en bunke bag en busk. Om aftenen kan vi så afhente, og lægge det tilbage i hvalpegården.

I løbet af dagen har vi som regel besøg en til to gange. Nogle skal have en snak med os, hvor vidt de ønsker en hvalp fra os; mens andre som allerede ved, at de skal have en hvalp, er forbi for at følge hvordan det går de små. Og så er der tillige alle dem, som ”bare” skal hilse på og se og holde en varm hundehvalp. Det er godt at hvalpene hver dag er i fremmede hænder, så de bliver vant til at omgås børn og andre mennesker. I denne uge har eksempelvis den lokale børnehave været forbi. En stor oplevelse for både to- som firbenede.

Hele tiden skal vi tænke i, hvordan vi kan støtte og stimulere hvalpene bedst muligt. Er der eksempelvis noget nyt legetøj, som kan give dem en ekstra udfordring.

Tingene gentager sig i løbet af dagen, og når aftenen nærmer sig, skal de have fjerde og sidste måltid. Vi står i mørket med pandelamper; mens de slubrer lidt A38 i sig. De leger og får efterhånden (næsten) alle lettet sig, og snart efter falder de til ro. INGEN går frivilligt indenfor i køkkenet og lægger sig. De elsker at være ude i det fri (forståeligt nok, synes den gamle friluftsvejleder). Vi bærer dem forsigtigt ind og lægger dem blidt på siden; men selvfølgelig er der altid en der mener, at nu skal alle de andre lige vækkes; og så går den vilde legejagt ud over stepperne. Enkelte ser sit snit til at smutte– bare for at lægge sig mageligt til rette – udenfor. Men efterhånden lykkes det at få alle indenfor, og imens at terrassen ryddes og gøres ren; legetøj og tæpper samles sammen; kan man bag de lukkede vinduer høre koret samstemmigt hyle: ”VI VIL UUUUUDDDDDDDDDDD! Enkelte, som uroligt drejer omkring sig selv, bliver enkeltvis lukket ud. Så hvis du en sen aften ser en lille sort skygge, pile af sted ned ad havegangen, så er det nok lille Bojan, der lige skal på det store toilet og lette sig nede bagerst i hvalpegården.

Klokken er nu omkring 23.30 og træt får man sat sig i sofaen, mens blikket falder på dagens morgenavis, som stadig ligger uoplukket. Miljøskadet som man er, læser man overskriften: ”Statsministeren udtaler: Vi må have flere kvalificerede poter i arbejde!”

28. august 2008:

 

En dejlig uge er gået. Livet i hvalpegården går sin vante gang – eller rettere sagt, gjorde det til tirsdag formiddag, da solen brød frem mellem skyerne. Et nyt blad i bogen ”Se den store verden” blev vendt, og hvalpene kunne tage fat på et nyt kapitel.

Hvalpegården blev udvidet ned mod baghaven, og med ét blev legearealet udvidet med godt 250 %! Ikke sådan lige at fatte for en lille hvalp, på ikke en gang fem uger. Men som sagt, så gjort. De små firbenede lå og sov i deres bedste søvn, uden i første omgang at ane, at grænsen var blevet åbnet mod det forjættede land – baghaven med de to sheltere.

Claus gik ned i den ”nye” afdeling, hvorfra han kaldte på hvalpene. Straks løftede de mest sultne hovederne for at se om der var nogen, som havde ringet med Pavlovs madklokke. Efter et kort stykke tid sprang de første af sted for at se nærmere på, hvad der mon var sket; og snart efter var alle på skift dernede. Indtrykkene kan jo også blive for massive, så enkelte skulle lige tilbage på sikker grund, for igen at prøve de nye stier.

Efterhånden hoppede alle rundt med samlede bagben, nærmest som små harer. Kom til at tænke på, når køerne for første gang om foråret bliver sluppet løs på engen. Shelterne blev undersøgt; indmaden (tæpperne) forsøgt hevet ud; gangbroer afprøvet; og det stor grønne tæppe (græsplænen) blev omhyggeligt undersøgt. Indtil nu havde deres oplevelse af denne form for vegetation, kun bestået af en stribe ved terrassen, som vi møjsommeligt i den forløbne uge, har forsøgt at lære dem – at her besørger man altså. Da vi kort tid efter ville servere frokost for dem, oplevede vi for første gang, at de ikke havde tid. De var simpelthen for opslugte af alt det nye. Iza og Balder derimod, syntes selvfølgelig, at det var helt i orden – de fik nemlig efterfølgende de rigelige rester. Nyd billederne i albummet: ”B-kuldet – blandede billeder”.

Den gode fornemmelse. Den dejlige oplevelse. Ja, mange ord og følelser kan sættes på vores godnatsituation. Når vi godt hen på aftenen går ned i haven med dagens sidste måltid, stimler hvalpene ivrigt sammen rundt om vores fødder. De spiser med god appetit, og når de har slikket det sidste af tallerkenen, skal de lige lege lidt. Efter en ti minutters tid skiftes de til at sætte sig hen ved hegnet, hvor de så besørger. Og så leger de et kort øjeblik igen – og pludselig bliver de bare så trætte, så trætte. En efter en falder de om – overfaldet af den lille mand med sprøjten (John Blund) og selvfølgelig også af dagens indtryk. Nogle af hvalpene sover alene, mens andre foretrækker at ligge i en større bunke af søskende.

Og så kommer den rigtig gode fornemmelse. Stille og roligt bliver hver hvalp taget op, stadig sovende; lagt i armen, kløet lidt bag øret, båret ind i køkkenet og bliver her nænsomt lagt på de bløde tæpper, med et ønske om en god nats søvn. Det er bestemt en dejlig og uforglemmelig oplevelse.

21. august 2008:

 

En lidt speciel dag. Vi har i dag haft glæde af de ni små firbenede i fire uger, så allerede nu er halvdelen af tiden gået inden de skal forlade os og videre til nye familier. Det er lidt vemodigt; men sådan er det nu en gang, når man får muligheden for at opdrætte et kuld hvalpe. Vi må så glæde os over at være tæt på dem hele tiden i de første levemåneder. Tiden går bare for hurtigt.

Det har været ugen, hvor der atter har været forandringer. Ikke en dag går uden at vi kan sige til hinanden – ”Lagde du lige mærke til det, den gjorde dér? Sådan var det ikke i går” osv.. Også på det inventarmæssige plan er der sket ting og sager. Hvalpekassen er fjernet. Tror ikke at nogen af hvalpene har bemærket det. Nu ligger der bare et vet-bed tæppe på pladsen, og det er mindst lige så godt at ligge på (er i øvrigt det samme som lå i kassen ). Om dagen er der nu fri passage fra den indvendige hvalpegård til den overdækket terrasse. Udearealet er med buske, fliser og en mindre indhegning. Her er rigtig godt at være – både når solen skinner; men sandelig også når det øser ned (som det gør lige nu).

Første gang da døren til det fri, blevet åbnet, var det med meget usikre poter, at muligheden blev taget i brug. Uh-ha-da-da, hvor var den verden dog stor; men snart havde alle prøvet at være grænseoverskridende. De første dage valgte de fleste dog at sove middagslur indenfor. De næste dage besluttede alle så pludselig, at nu var de altså bare rigtige friluftshunde. Alle skulle ud når døren gik op om morgenen; blev ved med at pibe indtil der blev åbnet.

Maden bliver også indtaget (serveret) i det fri, og nu har menuen også fået tilført en ny ret - nemlig opblødt hvalpetørfoder. Det er de meget glade for. De er så tilfredse med den nye ret, at vi er nød til at rationere, ellers æder de løs til de revner. Forslugne er for mildt et udtryk at bruge. De grovæder simpelthen – ja, enkelte er så ivrige efter at slikke de sidste rester, at de bagefter dårlig nok kan slæbe sig væk, og ender med at falde i søvn midt i fadet. Det er nogle grise!

Vi forsøger også at lære dem hvor toilettet er. Hver gang de har sovet eller lige har spist, bærer vi dem ud på græsset. Nogle har hurtigt fattet, at det så er her man besørger. Andre? Ja, tja – bum - bum, som unge Helveg en gang sagde.

Torsdag d. 14. August 2008:

 

Ja, så er ”ungerne” tre uger gamle, og nu sker der en hel masse med dem. I begyndelsen af ugen havde vi fornøjelsen af, at klippe 18x9=162 kløer. Det gik relativt nemt at klippe dem. Godt at være to om det. Når de dier hos Iza, puffer og trykker de på hende med deres små forpoter, hvorved hun bliver lidt forrevet og rød.

Dette har også været ugen, hvor de små begynder at få et proteintilskud inden sengetid. Friskhakket tatar rullet til små kugler i en lun håndflade. Det er det rene slik for en lille hundehvalp. I naturen gylper moderen friskfanget kød op til sine små hvalpe. Dette sker også i tamhundens verden; dog har vi aldrig oplevet det med Iza. Når hvalpene får sådan en lille kugle lagt foran næsen, snuser de prøvende til den, og fluks - så er den væk, som dug for solen. De elsker det – og sover godt bagefter.

Indimellem er der blevet tid til den obligatoriske hvalperegistrering til Dansk Kennel Klub. En større bunke data skal sendes af sted, så alle senere kan få sin behørige stambog og tilhørende chip. Netop i dag kan de ses på www.hundeweb.dk. Hver især har fået sit eget stambogsnummer.

Men tilbage til det mere sjove. Hvalpene er ved at få tænder, og da de nu er blevet forholdsvis mere sikre på benene, skal gebisset straks prøves af på alt hvad der falder deres vej forbi. De sidder ligefrem overfor hverandre og forsøger at overgabe hinandens hoveder. Ser lidt komisk ud; men der er jo en mening med galskaben. De afprøver deres egen formåen, og bringer dermed fornyet erfaring med sig til at gå i gang med nye ”opgaver”. Vi ser udvikling hos dem for hver dag der går. Efterhånden er det også lettere for os at kende forskel på dem, også uden at se på den lille klat lak, som nogle af dem har fået, for at vi bedre kan kende dem. De udvikler deres egne kendetegn – både med hensyn til udseende, men også når det gælder adfærd. Nogle af dem er forfærdelige brokkehoveder – mener altid, at de er blevet snydt for den bedste mælkehane eller luneste soveplads. Andre er bare tilfredse, hvis de kan få lov til at ligge lidt blødt oven på alle de andre.

Som sagt har motorikken gjort, at de er kommet mere op på poterne, hvilket så har medført at nogle stykker af dem med jævne mellemrum er stukket af fra hvalpekassen. De trækker sig op over kanten med forpoterne; men heldigvis har vi taget højde for disse flugtforsøg ved at lægge bløde faldunderlag langs kanten, så ingen kommer til skade. Hvalpekassen er nu åbnet i den ene ende, så de frit kan kravle ud i den noget større indendørs hvalpegård, som vi har indrettet i den ene ende af vores forholdsvise store (hvalpe)køkken. Hvalpekassen får derefter lov til at stå på sin sædvanlige plads et par dage endnu. Hundene skal have en blid og tryg overgang fra den ene forandring til den næste; men allerede den første nat lå samtlige hvalpe snorksovende, udenfor den trygge gamle føde/hvalpekasse.

Ud over råmælk fra mor, får de nu også hvalpemælk, som vi blander til dem. Et underholdende øjeblik første gang de skal prøve at lappe mælken i sig. Den bliver serveret i en stor middagstallerken som de så bogstavelig talt, går ombord i. Nogle af dem fatter hurtigt hvor mælken er; mens andre slikker poterne, som netop har været nede i ”suppedasen”. De bakker nærmest; mens de forsøger at nå deres egne forpoter med tungen. Andre igen tror at mælken kommer fra de andres snuder, eller hvad der nu har været i nærkontakt med maden. En meget social forestilling at se ni hvalpe slikke hinanden rene efter det store måltid. Kort tid efter ligger de i en ”hultertilbulter” bunke – godt mætte; drømmende om det næste måltid – mor Izas dejlige råmælk – den der kommer direkte fra hanen.

Og nu nærmer tiden sig, hvor hvalpene for første gang skal ud i den store vide verden – den der findes på den anden side af vinduerne – Haven!!!! Vi håber på godt vejr her i weekenden.

Husk at se nye billeder.

Torsdag d. 7. august 2008:

 

Hvalpene har nu været her i to uger, og det går bare så stærkt så stærkt. De tager på efter bogen, dvs. at de hver nu gennemsnitligt vejer i overkanten af et kg.. Deres udseende ændrer sig også fra dag til dag. Samtidig udvikles deres motorik med ekspresfart. Nu stavrer de rundt på alle fire – mest lige inden at de skal have det næste måltid – mindst når de har fået fyldt vommen. Så ligner de mest af alt strandede hvaler. Skal de besørge sidder de nu som rigtige hunde – noget af et syn, da de har lidt svært ved at holde balancen.

Og så har de jo her i løbet af den forgangne uge fået tilført en ny sans. Synet er kommet til dem. Deres øjne har åbnet sig; men endnu er de ikke udviklet færdige. Det tager et stykke tid endnu før de får rigtigt hundesyn. Øjnene er blå som de skal være hos hvalpe, hvilket ser lidt besynderligt ud, og jo kan virke overraskende, hvis man ikke er klar over det på forhånd.

Vi bemærker også, at de er ved at få deres egen personlighed. Nogle er forholdsvis rolige; mens andre har masser af krudt et vist sted. Det ser vi bl.a. tydeligt, når de som i dag, skal portrætteres. Det er værre end at være børnefotograf. Nogle af dem er også begyndt at planke den, så vi har været nød til at sætte yderligere forhøjninger på hvalpekassens sider.

De sidste fire – fem dage har de givet os mennesker en uvurderlig gave. De sover igennem om natten – pragtfuldt!

For resten, så er de små nu blevet ”døbt”. Det er lidt mere personligt med et rigtigt navn end f.eks. at kalde en hvalp for ”hende dér nr. 5”.

Her er navnene på B-kuldet:

Hova-Vaengets Bjørka Tidligere nr. 1 Blond tæve

Hova-Vaengets Biko Tidligere nr. 2 SM han

Hova-Vaengets Benja Tidligere nr. 3 SM tæve

Hova-Vaengets Birlou Tidligere nr. 4 Blond han

Hova-Vaengets Bianca Tidligere nr. 5 Blond tæve

Hova-Vaengets Bacchus Tidligere nr. 6 Blond han

Hova-Vaengets Bojan Tidligere nr. 7 SM han

Hova-Vaengets Birka Tidligere nr. 8 Blond tæve

Hova-Vaengets Bascha Tidligere nr. 9 SM tæve

Kik ind på ”Galleriet” og se de sidste nye portrætter. Hver enkelt hvalp har sit eget billedalbum. Desuden er der i lighed med tidligere, oprettet ét med titlen: ”B-kuldet – blandede billeder”. Her vil specielt situationsfotos fra dagligdagen være at finde.

      Bare rolig - jeg bliver større

31. juli 2008:

Så er hvalpene blevet én uge gamle. De udvikler sig fint. Spiser det de skal og afleverer også lidt i den anden ende, som mor Iza tager sig af. De første uger vejer vi dem hver dag og her sidst på ugen kan vi konstatere, at de har taget planmæssigt på. Hvis vi sammenligner den samlede vægtforøgelse med A-kuldet, som Iza også er mor til, kan vi se at tallene ligger meget tæt på.